Tampere i Finland: 5 tips til at opleve sauna, mumitrolde og kunst er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen.
Tampere: Til teaterfestival og i sauna i Finlands hyggeligste by
Jeg sveder.
Det er august, og vejret er godt, men det er nu ikke derfor, jeg sveder.
Det er 70 grader i saunaen, og der er lige blevet smidt mere vand på, og vandet pibler af panden.
Jeg er taget til festival i Tampere, der er Finlands store kulturby med 13 teatre og en kæmpe undergrundsscene. Og selvom jeg godt vidste, at finnerne er glade for sauna, vidste jeg ikke, hvor vildt det egentlig var heroppe. For udover at Tampere er en livlig kulturby, er Tampere også udråbt til “verdens sauna-hovedstad”.
Det er der mange gode grunde til.
Verdens ældste sauna er Rajaportti Sauna i Pispala i Tampere, og den er fra 1906. Der har naturligvis været andre saunaer før, men dette er den ældste offentlige sauna, der stadig er i brug.
De har også over 60 offentlige saunaer i og omkring byen som Rauhaniemi, Kaukajärvi og den nye Sauna Restaurant Kuuma, der ligger centralt i byen.
Den sauna, jeg sidder og sveder i, er dog lidt anderledes. Det er en gammel villa i Tamperes mest farverige bydel, Pispala, kaldet Tahmelas Villa. De meget engagerede lokale fik reddet den gamle villa fra salg og mulig nedrivning, og det er i dag et medborgerhus med café og et lille bibliotek – lige ved søen. Og når man kan spise noget, skal man selvfølgelig også kunne gå i sauna, så det kan man her.
Oplevelsen blev lige en tand større, fordi det var en ‘guidet sauna-oplevelse’, hvor en lokal kaldet Sauna-Sirii gjorde os til en del af de forskellige ritualer.
Der blev pisket med birkeris – det gør ikke så ondt som det lyder – og mange andre andre urter, hvor fx enebær kradser noget mere, men er godt som en blid form for akupunktur. Hun sang også og fortalte historier, mens vi gik frem i mellem de to forskellige saunaer og søen, der var rimelig frisk at hoppe ned i.
Her tager man kultur alvorligt – også den del, der handler om at holde sig sund og varm. Det er i øvrigt tradition, at man ikke har badetøj på, men det er ved at skifte nogle steder, så tag badeudstyret med, hvis du skal i en offentlig sauna.
Jeg endte med at tage i sauna hver eneste dag. Nogle gange på hotellet og andre gange i byen. Hver eneste dag. Og det føles rigtig godt her i Tampere, som finnerne selv kalder Finlands mest attraktive by at bo i, og det kan jeg sådan set godt se hvorfor.
De praler naturligvis også med at være verdens lykkeligste land – præcis som Danmark gjorde, da vi var det. Derfor kaldes Tampere også den mest attraktive by i verdens lykkeligste land. Intet mindre.
Det bliver så sagt med et skævt smil, for i Finland er ironi og sarkasme bestemt ikke gået af mode, og deres humor er lige så sort som den lakrids, de også er så berømte for.
Byen lever heldigvis ikke op til mine fordomme om Finland om sommeren: Jeg møder ikke en eneste myg, hvilket er ret dejligt, da myg elsker mig, og det er bestemt ikke en gensidig følelse.
Tampere: Mumitroldene møder heavy metal
Inden festivalen rigtig starter, når jeg at komme ud og se byen.
Det er en ret kompakt by, så alt kan nås til fods, og jeg tager kun bussen og sporvognen et par gange. Tampere har en fortid som en af Skandinaviens største industribyer, og mens industrien er flyttet ud, er kulturen flyttet ind.
I dag rummer byen kultur i alle dens afskygninger.
Et af de mere kendte steder er verdens eneste mumitrold-museum, The Moomin Museum. Det huser den største samling af Tove Janssons kunstværker og installationer og er bestemt også for voksne, der er vokset op med de eventyrlige historier om mumitroldene.
Museet ligger ved den store koncertsal, og et godt tip er at låne en af de intro-bøger, der står ved indgangen.
Det er en fin introduktion til den eventyrverden, som Tove Jannsson byggede op, og på mange måder minder de om Tolkiens eventyr, for her er der både lys og mørke.
Præcis som jeg husker fra mumi-historierne i min barndom.
Hygge og uhygge. Dag og nat.
Tampere har også en mere åbenlys vild side.
Det skulle efter sigende være den by i Finland med flest heavy metal bands, og der er en tydelig undergrundskultur.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har set så mange mennesker med lilla hår og lædertøj i gadebilledet, og det er ikke kun unge: I Tampere er der plads til, at alle kan være, som de nu vil.
Så hvis du vil høre alternativ undergrundsmusik, er der masser af muligheder i Tampere.
Jeg fortsatte til det 120 meter høje observationstårn ved Näsinneula, der både rummer en forlystelsespark og akvarium, og så er det også her, at Sarah Hilden Art Museum ligger. Det ligger lidt på kanten af byen, så jeg tog bus nummer 2 derud helt til sidste stop. Nemt.
Tårnet kan bestemt anbefales.
Det giver en smuk udsigt over byen og naturen, og da den øverste del faktisk roterer, kan du sætte dig og nyde en doughnut og en kop the, mens du langsomt ser det hele.
En af byens dyre restauranter ligger også deroppe.
Kunst i Finlayson
Så hvad er Tampere for en by?
Byen er ret unik, og alligevel minder den mig om et par andre byer i Europa.
Hvis man kan forestille sig en by på størrelse med Aarhus, der bygningsmæssigt ligner Birmingham, kulturelt minder om Berlin og geografisk lidt om Stockholm – for byen er omgivet af vand – er vi ved at være der.
Fx har de bydelen Finlayson, der ligger i det absolutte centrum af Tampere og i dag er et kunstnerkvarter i de gamle flotte industribygninger, hvor vandet løber lige uden for. Her ligger blandt andet Galleri Himmelblau, der har en fantastisk udstilling med træskærerarbejdere, og der er arbejdende værksteder, biografer og gadekunst.
De har naturligvis også et mere almindeligt kunstmuseum, Tampere Art Museum, der ligger på kanten af Finlayson-området. Her var der en usædvanlig spændende fotoudstilling om atombomben og Thule-basen nede i kælderen og en hurtig overstået udstilling ovenpå.
Bydelen Pispala med de gamle farvede træhuse er lidt undtagelsen fra reglen i Tampere – i hvert fald rent arkitektonisk. Men ikke nødvendigvis kulturelt, for det var tidligere arbejderboliger, og i dag bor der en kæk blanding af millionærer og hippier, som de lokale sagde, og en af undergrundsbarerne ligger netop der: Vastavirta-klubi.
Resten af byen er et kækt mix af samtlige mulige stilarter fra de seneste to århundreder.
I Finland er naturen hele hele tiden tæt på selv i en storby som Tampere. Der er parker, søer, udsigter. Det er meget synligt oppe fra observationstårnet, hvor meget naturen fylder her.
Så Tampere er mumitrolde, punkere, teater, sauna og smuk natur.
Det er da ret unikt.
Et godt tip er at tage med på en guidet tur, så man kan komme lidt ind under overfladen på det hele. Det gjorde fx en stor forskel i Pispala.
Pirkanmaan festivaalit – Tampere Teater Festival
Vi var nået til selve festivalen, og overalt i byen var der gang i den.
Dans, musik, teater – inde og ude.
På den lille plads foran hyggelige café Telakka, der lå tæt på mit Hotel Lapland, var der konstant optrædener. Små shows, musik, akrobatik. Latin, finsk og alt indimellem.
Meget hyggeligt.
Om aftenen var der de store forestillinger. Jeg var blandt andet til Circus Baobabs forestilling ‘Ye!’, der vel nærmest kan beskrives som akrobatik møder ny-cirkus med et pænt tvist af Afrika, for truppen var fra Guinea.
Det startede dystopisk om den symbolske kamp om vand og endte i et festfyrværkeri af vilde akrobatiknumre – hvor de fløj igennem luften – og fine munterheder, og den store sal i Koncertsalen var et perfekt sted at opleve det.
Stor oplevelse.
Dagen efter stødte jeg ind i et performance-teater på selve togstationen, hvor en kunster skulle overnatte og udføre ritualer i 33 timer. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstod den del af festen, men uanset hvad var det sjovt at være i en by, hvor der hele tiden skete noget.
Selve festivalen består af flere hundrede events, hvor en del af det er på engelsk, så der er noget for alle.
Hvis du er til en storby-udgave af en kulturfestival, er Tampere Teater Festival bestemt oplagt.
Restauranter i Tampere: Restaurant Apaja, KUMMU og morgenmaden
Vi er gået ned af en lille gade og så ind i en gyde.
Der er absolut intet, der indikerer, at her ligger en af Tamperes mest originale restauranter, men det gør der: Restaurant Apaja ligger i et lille vicevært-hus helt op af jernbanen, og her møder vi den muntre værtinde Riia, der har skabt stedet og serverer små smagsbomber derudaf i det skæve hus.
Virkelig lækkert og et helt unikt og charmerende lille sted.
Vi får også asiatiske godbidder på KUMMA Bar & Street Kitchen, og efter sauna-turen i Tahmelas Villa får vi den lækreste lokale laksesuppe med sprød salat og hjemmebagt brød. Mums!
Det mest overraskende er dog, at selve morgenmaden på hotellet er så god.
Der er et utal af finske specialiteter fra karelsk tærte med æggesmør til rensdyrpølse med tyttebær og masser af lokale bær og brød. Det er altid godt at se, når selv en rimelig stor hotelkæde, som Lapland Hotels er, kan finde ud af at inkludere det helt lokale og fortælle om det så fint.
Derudover får jeg spist masser af finsk lakrids. Salmiakki og alle dens fætre og kusiner, og jeg ender med at have shoppet hele 13 forskellige slags fra de bløde klassiske til nogle drøn af salmiakbomber. Kig fx efter mere specielle typer og gourmetlakrids inde i den gamle Market Hall ved hovedgaden.
Fantastisk.
Generelt virker de lokale til at gå meget op i at spise godt, og hvis det så kan kombineres med sauna, er det et hit.
Finsk er en fest: På tur til Päämääräankuja
Når man elsker sprog, er hver dag i Finland en fest.
Det helt unikke sprog er virkelig usædvanligt for en ikke-finne, og selv om der er tråde til estisk og ungarsk, kalder de det selv ‘Det isolerede sprog’. De mangler i hvert fald ikke vokaler, og jeg faldt straks for gadenavnet ‘Päämääräankuja’, der ligger inde i Finlayson-området.
Selvom jeg normalt er ret god til sprog, havde jeg virkelig svært ved at huske alle stavelserne, men jeg glemmer aldrig, hvad betydningen er, for det talte direkte til mit rejsehjerte: Ankomststræde. Eller på engelsk: Destination Alley.
Det var meningen, jeg skulle derhen, og nu var jeg der. Det føltes helt rigtigt.
Af og til er finsk dog ikke er så svært. Kioski, Poliisi og Apteekki er til at gætte. Og i det sydlige Finland er der en stor svensk-talende befolkningsgruppe, så der er ofte skilte på både svensk og finsk. Det hjælper også.
Når man skal til Tampere, kan man enten flyve direkte fra fx København eller tage til Helsinki og derfra køre med tog direkte fra lufthaven i godt 1,5 time med skift på Tikkurila Station.
Der er alt skiltet på både svensk, finsk og engelsk, så det er rimelig let, selvom det kan være lidt forvirrende at Tikkurila også kan hedde Dickursby, der så er det svenske navn.
Det er lidt nemmere at gætte, at Helsinki er Helsingfors, og Tampere er Tammerfors. Og så hedder hej noget så nemt som ‘hei’, tak er ‘kiitos’ og skål ‘kippis’ – så det er jo en god start.
Uanset hvad er finsk en fest af eksotiske lyde og vokaler ad libitum. Og jeg er pjattet med det.
Finland er bestemt et besøg værd.
Landet, der har givet os bizarre sportsgrene som koneløb, sump-fodbold og vm i luftguitar, er en overset kulturdestination, som nok vil overraske de fleste, og der er Tampere et rigtig godt sted at starte og opleve det hele.
God tur til teaterfestival, god tur til Tampere!
Det her skal du se og opleve i Tampere
- De offentlige saunaer, fx Rauhaniemi
- Bydelen Pispala
- Observationstårnet Näsinneula
- Finlayson Art Area
- Näsi Park i centrum af byen
- Restaurant Apaja
- En af de mange festivaler i byen
Tilføj kommentar